|
Støberiet blev grundlagt i 1937 af Orla Storm Sørensen
|
|
|
fra start til nu
Den første ordre i 1937
fandt Orla Storm Sørensen, at tiden var inde til at løse næringsbrev hos politimesteren i Aalborg og blev officiel BRONCESTØBER. Forældrenes kælder blev omdannet til støberi og senere blev udhusene også inddraget til produktion. Grundlaget var lagt for det støberi vi kender i dag. Den første smelteovn
bestod af en halv olietønde fyldt med koks og en støvsuger tilkoblet for at puste liv i gløderne. Under 2. Verdenskrig fik støberiet tildelt en særlig koksration til smeltning, men forretningen stod lidt i stampe, da det var svært at skaffe metal. Efter krigen i 1949
havde virksomheden sparet skillinger sammen til at investere i en rigtig olieovn til smeltning af metal. Kapaciteten blev dermed øget væsentlig, og der kunne støbes 3-4 gange pr. dag, hvor man tidligere måtte nøjes med én gang. Nu kunne der virkelig produceres bogstaver - og det blev der. 1960
blev året hvor tingene rigtig begyndte at ske. Et nyt byggeri blev sat i gang og i 1964 flyttede produktionen til Porsvej i Aalborg. Her foregik produktionen i et moderne og tidssvarende miljø. 1970
Allerede i begyndelsen af 1970érne voksede virksomheden ud af de nye lokaler. Den tidligere æskefabrik på Hobrovej i Aalborg blev overtaget, og efter en omfattende ombygning flyttede produktionen igen til nye og tidssvarende lokaler. Smelteprocessen foregik nu med en gasovn, der øger kapaciteten yderligere. I mellemtiden er det blevet populært med broncedekorationer på gravsten, og produktionen omfatter nu et bredt sortiment af både bogstaver og dekorationer. Virksomheden begynder for alvor at se sig om i Europa. i1989
blev lokalerne igen for trange og der blev bygget en ny støberihal i tilknytning til de eksisterende lokaler. Der blev igen investeret i ny smelteovn, denne gang en el-ovn som kunne smelte metallet på rekordtid. År 2000
gik virksomheden igen med tanker om, at noget må ske for at effektivisere produktionen. Beslutningen blev taget og der blev atter bygget nye produktionslokaler. Denne gang flyttes der for første gang i virksomhedens historie væk fra Aalborg. En ny produktionsvirksomhed ser dagens lys i Støvring. Byggeriet stod færdigt på rekordtid. Første spadestik blev taget i december 2000 og i april 2001 påbegyndtes produktionen i de nye lokaler. Trods udviklingen i både størrelse og sortiment er det alligevel forholdsvis få ændringer som er foretaget i selve støbeprocessen gennem alle årene. Broncestøbning er et gammelt håndværk. Principperne er stadig de samme om vi ser på olietøndeovnen, eller om vi ser på den moderne induktionsovn, som benyttes i dag. |